Det var en synligt stolt Eigil Fristrup, som blev lykønsket af Erik Staun. Eigil Fristrup kan det næste år smykke sig med titlen »fuglekonge«. I midten ses den afgående fuglekonge, Ulf Borup.

18 friske skytter deltog i denne skydning. Til højre ses formand Erik Staun.

18 morgenfriske skytter fra Nibe By og Omegns Skydeselskab mødtes lørdag på Torvet i Nibe og afhentede derefter den afgående fuglekonge Ulf Borup.
Ulf trakterede med et dejlig morgenbord i hans nyanlagte have. Efter morgenkaffe gik selskabet mod Skalpavillonen, hvor den aktuelle fugleskydning skulle finde sted.
Skal Skoven var klædt i det smukkesteste sommervejr, og 152. traditionsrige skydningen kunne gå i gang.
Ved fugleskydningen skydes der efter en ca. 1 meter høj træfugl, hvor der skydes efter citronen i fuglens næb, dens næb, kam, krone, hals, hale, vinger og bryst. Den der skyder brystpladen ned kåres som årets fuglekonge.
Fuglen blev ved denne skydning nedlagt således:
Citronen: til Erik Smith    Skudt ned af: Kim Steen
Næbet: Til Jan Kristensen        Skudt ned af Erik Fristrup
Nakken: Til Palle S. Jensen
Skudt ned af Mogens Beltoft
Kronen: Til Ole Nielsen         Skudt ned ved eget skud
Halsen: Til Peter Schack        Skudt ned af Ulf Borup
Halen: Til Troels Hollesen        Skudt ned af Morten Staun Hansen.
Venstre vinge: Til Henrik Svenningsen
Skudt ned af Dennis Staun Larsen.
Højre vinge: Til Poul Ejnar Sørensen    .
Skudt ned af Bent Larsen
Brystplade:
Skudt ned af Eigil Fristrup.
Efter skydningen samledes skytterne ved foreningens fane og hvor den afgående fuglekonge Ulf Borup kunne overdrage det synlige bevis - en kæde med en fugl. Eigil Fristrup kan således det næste år kalde sig fuglekonge.