Musikalske Rødder i form af 6 Internationale Folk´N Roots bands og musikere fra store dele af verden – Canada, Chile, Mali, Ghana, Gambia, Irland, Skotland Norge og Sverige samles i disse dage ved den årlige Halkær Festival.  

– Og der er planternes rødder,- når vi tager økologien på programmet på festivalen og sætter vi fokus herpå - for ”rødderne” er helt afgørende for at vi kan avle sunde økologiske fødevarer, lyder det fra arrangørerne bag den lille og hyggelige festival, som over fire dage forener musik og økologi.

– Med 6 bands på programmet, er Halkær Festival en enestående mulighed til netop at fange det helt store i nuet når det sker... Der er ikke så meget til at distrahere på Halkær Festival, for det handler først og fremmest om musikken, siger Peter Søndergaard, daglig leder på Halkær Kro. 

– Men vi har som nævnt også tanke på vores materielle livs grundlag, i form af vores fødevarer – og som økologer tager vi afstand  fra den udbredte brug af kemi i jordbruget, og i år fokuserer vi derudover på klimaet og jordens frugtbarhed når vi med bl.a. Jakob Magid og Per Kølsters deltagelse debatterer og konstaterer: »Økologer har (en god del af) løsningen på Danmarks klimaproblemer og samtidig siger de stop for yderligere udpining af jordens frugtbarhed« – et vigtigt input i forståelsen af jordbrugets nøgleposition i forhold til problematikkerne omkring klimaet/Co2 !

Men gæsterne skal også nyde hinandens selskab med dans om natten, danse workshop lørdag eftermiddag, god økologisk mad, godt økologisk øl fra Thisted Bryghus og enestående Whisky smagning!