Den nye kro-bygning ved Halkær Kro Mad- og Kulturhus, som det seneste halve års tid har stået under opførelse ved siden af den hidtidige krobygning, blev onsdag indviet med manér.

Forud for den officielle snore-klipning ridsede Peter Søndergaard, daglig leder af Mad- og Kulturhuset, op, status forbyggeriet og de processer og udfordringer, der byggeriets faser har gennemgået.

Den nye brobygning står nu færdig og blev indviet onsdag.

Peter Søndergaard takkede de mange involverede i processen – fra ide, over økonomiske donationer fra fonde og kommunen, til håndværkere og frivillige, der alle har bidraget til byggeriet. Også naboerne i Halkær fik en tak for udstået tålmodighed, når det larmer for meget fra byggeriet.
Peter Søndergaard lagde vægt på, »vi asfalterer vejen mens vi kører«, og henviste til, at kroen under hele byggeprocessen vil være åben for besøg og arrangementer. – Nu tager vi så vort nye produktionskøkken i brug, og når Halkær Festival oprinder med udgangen af maj, indvier vi det færdige projekt.

Jes Lunde, rådmand for Sundhed og Kultur i Aalborg Kommune, roste byggeprocessen og det nu færdige resultat af det nye produktionskøkken, der i denne tid særligt også anvendes til samlingssal, idet den gamle brobygning er under omdannelse. Jes Lunde bragte også kommunens tak til alle involverede. Og særligt til de mange frivillige lød der en ekstra stor tak – for uden de frivillige, ville der ikke efter godt 30 år med krodriften, have været noget kro.
Rådmanden afsluttede sit indlæg med – sammen med de ca. 50 fremmødte – at udbringe et leve for det nye produktionskøkken mv.

Læs mere i den kommende uges trykte udgave af Nibe Avis.

Den oprindelige brobygning er for tiden under indvendig omdannelse.
Se billederne, da elever fra Skørbæk-Ejdrup Friskole forberedte mad til indvielsen – og lidt flere billeder fra indvielsen.
20240124094008
20240124100957
20240124101005
20240124101047
20240124103609
20240124113605
20240124140443
20240124121726
20240124144454
Halkr-Kro-indvielseSkEjdrup-elever094504