
- Torsdag, 9. november 2017
Sønderholm Samråd stod bag et af de sidste lokale valgmøder op til byrådsvalget den 21. november.
Valgmødet formede sig som en lille rundbords diskussion for hver af de ni kandidater, der var til stede. Her delte de ca. 60 deltagere sig i én gruppe pr. kandidat, og så gik diskussionen ellers i ca. 10 minutter, inden der blev dømt »skifter«, og publikum ved de enkelte borde gik videre til en ny kandidat.
-De ni kandidater, der var mødt til onsdagens valgmøde på Sønderholm Skole, var:
- Anne-Dorrit Harris, Alternativet
- Irma Christensen, Det Radikale Venstre
- Johnny Christensen, Dansk Folkeparti
- Morten Thiessen, Det Konservative Folkeparti
- Mads Sølver Pedersen, Venstre
- Evald Lange, Socialdemokratiet
- Nicolai Sejrup, Enhedslisten
- Allan Norré, Socialistisk Folkeparti
- Rikke Pedersen, Nye Borgerlige
I den kommende uges udgave af Nibe Avis bringer vi et uddrag af debatten.
Artiklen bringes i den særlige valgavis, som medfølger Nibe Avis d. 15. november.
Nicolai Sejrup (EL) forklarer sin politik for et talstærkt publikum.