Lokalt firkløver fra Sønderholm Borgerforening i arbejdstøjet.

I en mørk tid er der kommet julebelysning op i flere byer. Sønderholm er ingen undtagelse. Her var en firkløver bestående af Jimmi Bødker Sørensen, Bo Levisen, Anders Gren og Evald Lange Rise trukket i arbejdstøjet en råkold lørdag morgen.

Således er Sønderholms julebelysning – julestjerner – kommet på plads langs Nibevej i Sønderholm. Her er ophængt en stribe lysende julestjerner med gran omkring sig i lygtepælene. Et arbejde, der foregår højt over gadeniveau, hvor det sker med god hjælp fra en Manitou arbejdslift. Julestjernerne er sammenkoblet med den almindelige gadebelysning, hvorfor det tænder og slukker sammen med dette.

Der er kommet julebelysning langs Nibevej i Sønderholm, hvor julestjerner nu pryder gadebilledet i denne mørke tid. I billedet ses Bo Levisen (t.h) og Evald Lange Rise sammen med én af mange nu ophængte julestjerner i byen.