I den forløbne uge indbød Frejlev Samråd til generalforsamling i Frejlevhallen. De fremmødte kunne se tidligere mangeårig formand Ruth Christensen blive valgt til generalforsamlingens dirigent. Ruth Christensen kunne varsle generalforsamlingen lovlig og beslutningsdygtig, hvorefter Frejlev Samråds formand, Troels Stausbo, fik ordet til sin beretning.

Beretning
Troels Stausbo kunne fortælle forsamlingen om et spændende og aktivt år 2025 for Frejlev Samråd, hvor der var flere højdepunkter.

Gennem kalenderåret har Frejlev Samråd været i tæt, og god, dialog med Aalborg Kommune omkring flere ting. Her har det særligt drejet sig om byens infrastruktur, men også dialogmøder omkring den kommende 3. Limfjordsforbindelse. Samrådet har ligeledes været inviteret med til møder om ”Den grønne trepart” og andre aktiviteter i Aalborg Kommunes landdistriktsudvalg. Alt sammen af positiv karakter. Derudover har der også været en række lokale aktiviteter i Frejlev, hvor den traditionsrige ”Lysfest” og valgmøde forud for kommunalvalget i november forsat står et af årets positive højdepunkter. Der var et virkelig godt fremmøde til begge arrangementer. Det er generelt dejligt at mærke, at borgerne i og omkring Frejlev bakker op omkring de forskellige initiativer, roste Troels Stausbo.

Udviklingsplaner og aktivitetshus banker på
Der blev også i Troels Stausbos beretning plads til at se fremad. Her ser Frejlev ind i en spændende fremtid, hvor både udviklingsplaner i den vestlige del af Frejlev banker på, med et spændende projekt af Calum, der er udvikler på projektet. Noget som Frejlev Samråd hilser velkommen, understregede formanden over for forsamlingen. Et aktivitetshus / forsamlingshus er forsat noget, der ligger Frejlev Samråd på sinde. For det mangler byen ofte. Derfor er dialogen med lokalvalgt byrådspolitiker Evald Lange Rise (A) påbegyndt. Det er positivt at mærke det fælles fodslag for dette projekt.

Økonomi
Bjarne Bang-Schnack, Frejlev Samråds kasserer, kunne til generalforsamlingen vise årets regnskab. Det viste, at 2025 har fulgt de tidligere års flow mht. indtægter og udgifter. Kalenderåret 2025 runder et mindre overskud, mens foreningens formue forsat har positive tal på egenkapitalens bundlinje. Kassereren glædes over, at der er udsigt til lavere gebyrer fra bankens side, men også at Aalborg Kommune øger deres bidrag til 21.000 kr. årligt mod tidligere 15.000 kr.

Efter flere gode dialoger under punktet ”eventuelt”, var Frejlev Samråd værter ved en let anretning med noget godt til både ganen og halsen. / ELR