FODBOLD: Serie 1, herrer

Aars IK - St. Restrup IF: 1-3

Målscorer for RIF: 0-1 Nicolai Olsen, 0-2 Emil Tybjerg, 0-3: Anders Holt

Søndag eftermiddag gik turen til Aars hvor et afbudsplaget St. Restrup mandskab skulle forsøge at komme tilbage på sejrssporet efter sidste weekends nederlag til Chang. Det blev en opgave, som gæsterne løste overbevisende efter en solid indsats kampen igennem.

Fra kampens indledning var det St. Restrup IF, der satte sig på opgøret. Føringen kom fortjent efter et flot opspil, hvor Markus Tarp fra højresiden leverede en præcis assist til Nicolai Olsen, der gjorde det til 0-1.

Midt i første halvleg blev Nicolai Olsen tvunget til at udgå med en skade, og ind kom Emil Tybjerg. 

St. Restrup IF fortsatte med at have kontrollen i 2. halvleg, og her udbyggede den indskiftede Emil Tybjerg føringen til 0-2, igen efter oplæg fra en velspillende Markus Tarp. Emil Tybjerg leverede en stærk præstation i sin første Serie 1 kamp i sæsonen og markerede sig tydeligt.

Midt i anden halvleg blev det 0-3. Mikkel Cederholm stod for forarbejdet, da han spillede bolden på tværs til Anders Holt, som sikkert omsatte chancen til mål.

Aars IK fik reduceret til 1-3 efter en situation på en lang bold, hvor St. Restrup IF ikke fik clearet. Det ændrede dog ikke på kampbilledet, hvor gæsterne havde det bedste greb om opgøret.

Alt i alt var der tale om en fuldt fortjent sejr til St. Restrup IF, hvor især de unge spillere viste sig flot frem.

Næste kamp spilles allerede tirsdag den 6. maj hvor turen går til Dronningborg.