- Fredag, 15. maj 2026
FODBOLD: Herrer, serie 1
St. Restrup IF - Dronningborg 0-3- (0-2)
Det blev endnu en skuffende eftermiddag for St. Restrup IF, der torsdag måtte se sig besejret 0-3 hjemme mod Dronningborg. Nederlaget betyder samtidig, at St. Restrup nu har tabt tre kampe i træk og for alvor er kommet under pres i tabellen.
Hjemmeholdet kom ellers bedst fra start og satte sig hurtigt på spillet. St. Restrup IF havde i kampens indledning flere gode afslutninger, men manglede den sidste skarphed foran mål. På trods af hjemmeholdets overtag var det i stedet gæsterne, der først kom foran. Efter en hurtig kontra kunne Dronningborg bringe sig foran 1-0 imod spil og chancer.
Målet ændrede dog ikke kampbilledet. St. Restrup fortsatte med at være mest på bolden og forsøgte at spille sig frem til muligheder, men gæsterne stod kompakt og ventede på omstillinger. Kort før pausen blev det endnu værre for hjemmeholdet, da Dronningborg udnyttede endnu en mulighed og gjorde det til 2-0, som også blev pausestillingen.
Efter pausen fortsatte kampen i samme spor. St. Restrup havde boldbesiddelsen og forsøgte at presse gæsterne tilbage, mens Dronningborg stod afventende og organiseret defensivt. Midtvejs i anden halvleg fik St. Restrup en gylden mulighed for at komme tilbage i opgøret, da Dronningborg fik en spiller udvist og måtte spille de næste 10 minutter i undertal.
Trods overtallet lykkedes det dog ikke hjemmeholdet at få skabt den nødvendige effektivitet i offensiven. I stedet kunne Dronningborg i slutfasen lukke kampen definitivt med scoringen til 3-0 efter endnu en omstilling.
Det var dermed en frustrerende kamp for St. Restrup IF, som spillemæssigt havde gode perioder, men igen måtte se sig straffet på effektivitet og omstillinger imod.
Næste kamp er søndag den 17 maj, hvor turen går til Voldum syd for Randers.














