- Torsdag, 25. juni 2026
Fodboldbanerne ved hallen i Frejlev var igen rammen for en hyggelig og velbesøgt Sankt Hans fejring i 2026.
Næsten 300 af byens borgere havde denne dejlige sommeraften fundet vej til stadion og hyggede sig med den traditionelle menu “pølser og fadøl”, men derudover stod Cafe RIF i Frejlev Hallen også klar med pizza-slices, frikadeller, kyllingespyd og andet godt.
Og en glad Britta Skibsted Fagermo fra Café RIF kan igen i år sende overskuddet for salget videre til RIF’s kunstgræsbane samt til Frejlev Ultras.
Årets tale var lagt i munden på den nye præst Michelle Holst – og i disse eksamenstider blev det klaret med et flot 12-tal.
Så igen et vellykket Sankt Hans arrangement i Frejlev – takket været stor indsats af alle de frivillige.









