PostNord Danmark Rundt havde lagt første etape af årets cykelløb Danmark Rundt med start og mål i Aalborg. 

Med start onsdag i sidste uge fra Aalborg, blev ca. 150 danske og internationale ryttere sendt ud på en 192 kilometer lang etape - først nordpå til Børglum Kloster og dernæst sydpå og ind i Himmerland over Aggersundbroen.

Desværre var hverken Jonas Vingegaard eller hans evige rival Tadej Pogacar til start, men en række af Danmarks bedste stillede til start og det samme gjorde en række udenlandske stjerner – herunder en af verdens bedste ryttere, Wout van Aert, som til dagligt er holdkammerat med Jonas Vingeggard på Team Visma - Lease a Bike.

Langs de nordjyske landeveje havde masser af lokale stillet sig op i håb om at få et glimt af cykelstjernene og i det hele taget indsnuse lidt af den stemning, der omgiver at stort cykelløb. Måske ikke helt på højde med den netop afsluttede Tour de France men alligevel er der tale om et sjovt og spændende syn, når karavanen med masser af politi, følgebiler, kamerahold og helikopter suser forbi med 50-60 km i timen.  / JLN