Når mørket sidst på dagen torsdag indfinder sig, kommer uhyggen langsomt snigende og fordeler sig i Nibes gader.

Det er igen Nibe Handelsforening, der står bag torsdagens Halloween, som udspiller sig i Nibes forretningsgader og rundt blandt butikkerne i midtbyen.

Programmet for torsdagens Halloween tilsiger således et »Spøgelseshus« under bygningen i Skomagergade, hvor bl.a. »Bog & Idé« og »Filius« har hjemme, gyserfilm i Kino Nibe, gaderne fyldt med hekse og zombies – samt en kamp i badminton, hvor publikum opfordres til at slå byens hæsligste heks.

Nibes butikker byder ind til »Trick or Treat«; altså: Byd mig slik eller du får ballade – og så en særlig jagt på rædsler i Nibe, under ledelse af den skrækkeligste byhistoriefortæller Willy Kær, og hvor der også er gevinster at vinde for børnene.

Læs programmet til torsdagens Halloween – HER