Mens corona-krisen fortsat raser, blev en række genbrugspladser i Aalborg Kommune gen-åbnet tirsdag.

I Nibe holdt omkring 25 private biler tirsdag middag – mange af dem med trailer – i kø for at komme af med først og fremmest haveaffald.

Genbrugspladserne har været lukket for private og kun nødåbent for erhverv siden 12. marts, efter at regeringen ønskede store dele af den offentlige sektor lukket ned for at begrænse smittespredning af coronavirus. 

Læs mere i denne uges trykte udgave af Nibe Avis, hvor Aalborg Kommune redegør for genbrugs-situationen.

Aalborg Kommunes genbrugsplads i Nibe genåbnede tirsdag, og medarbejderne på pladsen hjalp med vejledning af de 8-10 besøgende, der ad gangen max. blev lukket ind.