- Fredag, 17. april 2020
Torsdag markerede beboere i Fjordgården Nibe Dronningens fødselsdag.
Der var lagkager og kaffebord til beboere i bebyggelsen »Fjordgården« i Nibe, da H.M. Dronning Margrethe II af Danmark torsdag eftermiddag blev fejret.
Det hele skete med stor respekt for den verserende corona-pandemi, og der blev behørigt holdt afstand mellem deltagerne.
– Det hele skal ikke være så kedeligt, blot fordi der er noget sygdom – og vi ældre ved jo godt, vi skal passe ekstra meget på, lød det fra Anny Henriksen, der er blandt initiativtagerne til fejringen af landets regent.








