Kulturen i Nibe vil med Thorvald Odgaards mere end 50 år i kunstens og musikkens tjeneste være ændret for altid. Samtidig er et varmt menneske, der altid var i øjenhøjde med sine omgivelser og tog sig tid til at være der for andre, gået bort.

De mange minder væltede frem, da Thorvald Odgaard lørdag blev bisat fra Nibe Kirke, og som følge af corona-krisen kunne kun familiemedlemmer og nærmeste venner være med i kirken. Med bistand fra Dreamland Studio fik publikum imidlertid mulighed for at følge med på afstand, idet lyden fra bisættelsen blev gengivet fra højttalere på kirkepladsen, hvor anslået 250 mennesker fulgte med – og med afstand. Yderligere et antal fulgte med fra Mellemgade, så omkring 400 var på nærmeste hold af bisættelsen.

Det er ikke overdrevet, at alle, der deltog omkring Nibe Kirke lørdag, følte sig som en del af Thorvalds univers, og alle havde helt bestemte minder om by-kunstneren, jazz-musikeren, familiemennesket, den venlige anarkist med modige meninger – og i det hele taget et helstøbt menneske, der ikke var bange for at kæde sine meninger sammen med sine mange udtryksformer i kunsten.

Efter bisættelsen, hvor musikeren Kaj Broberg spillede et stykke for klarinet, blev kisten båret af venner og familie, og udvalgte musikere fra Sigfreds Fodvarmere spillede Thorvald de sidste stykker musik.

Derefter kørte rustvognen med følge gennem Nibes gader og passerede på vejen en række af Thorvalds kunstværker og bl.a. ejendommen, hvor hans mor i 1950’erne drev blomsterforretning. Efter et kort ophold ved Guldgåsen, kørte rustvognen ad Mellemgade, Torvet og Nørregade, hvor bl.a. også hans kunstnerhjem gennem flere end 40 år blev passeret.

Nibe Avis bringer i kommende uges trykte udgave en reportage fra bisættelsesdagen.