En ny tradion kan være skabt, når Julemanden i december måned hver dag indtil jul læser et afsnit af eventyret »Agent 00 Nisse«.

Eventyret læses fra Julemandens egen stue og kan opleves på facebook hver dag kl. 14.00.

Julemanden har på grund af corona-pandemien ikke kunnet være så flittig en gæst i Nibe som han gerne ville.

Men nu råder han bod på det, idet han hver dag på Nibes særlige facebook-side med titlen: NIBE -her leves livet vil læse et afsnit af eventyret »Agent 00 Nisse«.

Det er Nibe Handelsforening, der har skabt kontakten til den Grønlands-farende julemand, og han har lovet at være klar på facebook siden hver dag kl. 14, indtil jul, fortæller handelsforeningens næstformand Bjørn Drejer, der har haft kontakten med Julemanden.

Bjørn Drejer fortæller videre, at der muligvis bliver lejlighed til at møde Julemanden i Nibes gader enkelte gange, hvor han lægger vejen forbi købstaden.