- Onsdag, 5. januar 2022
En villa i udkanten af Farstrup, som 23. december blev kraftigt hærget af brand, blev natten til onsdag igen offer for brand.
– Vi antager, at det er branden fra 23. december, der nu efterknap 14 dage atter er blusset op. Der kan være tale om en lomme af ild fra ulmende materialer, der igen er blusset op, men Politiets teknikere skal nu afsøge brandtomten for at forsøge at fastslå en årsag til branden, sagde indsatsleder Søren Korsgaard onsdag til Nibe Avis.
Det var naboer til ejendommen, der onsdag nat ved 02 tiden slog alarm, og beredskabet fra Nibe rykkede da ud til branden, som de også gjorde 23. december - dengang med assistance fra Nordjyllands Beredskab i Løgstør og Aars.
Efter nogle timers slukning onsdag morgen, placerede vi brandvagter på stedet onsdagen igennem for at overvåge den fortsat rygende ruin, og onsdag eftermiddag foretog indsatshold fra både Nibe, Aalborg og Aars en grundig efterslukning, så der derefter ikke skulle være mere ild tilbage i den nu totalt udbrændte ejendom, forklarer Søren Korsgaard.










