- Tirsdag, 26. april 2022
Ved en afstemning, hvor man seneste par uger kunne stemme med app eller sms, har organisationen »Opdag Danmark« kåret det lokale ishus Guf & Kugler til Danmarks bedste.
Det er anden gang, Guf & Kugler modtager denne hæder, og ismutter Charlotte Korsholm har fra fredag i sidste uge, da resultatet forelå, heller ikke været til at skyde igennem!
– Vi engagerer os hårdt for at leve op til vore egne meget ambitiøse mål, fortæller Charlotte Korsholm til Nibe Avis, og nævner særligt tre emner, som både hun selv, »isfatter« Hans Kjeldsen og ishusets flere end 40 ansatte, kaldet »isforkælere«, lever op til:
Da resultatet så forelå i fredags kl. 13 lød der da også et kæmpe »YES« – vi har gjort det sammen!
– Hemmeligheden bag de gode is og stemningen i ishuset, er blandt andet det engagement, som ismutter Charlotte, isfatter Hans og de mange ansatte, som hos »Guf & Kugler« benævnes »isforkælere«. Charlotte fortæller videre, at al is og tilbehør er særligt udviklet i eget regi; det vil sige egne is-opskrifter, hjemmebagte kræmmerhuse og hjemmelavet guf. Det er så de mere håndfaste varer – men en is-oplevelse som hos Guf & Kugler handler jo også om, at man som kunde føler sig godt behandlet. Som f.eks. kunder, der har stået længe i kø – så skal de da have en ekstra god oplevelse, frem for blot en hurtig ekspedition, understreger ismutter.
Guf & Kugler vandt årets sms-afstemning hos »Opdag Danmark« med 5554 stemmer over Vaffelhuset i Kerteminde. Guf & Kugler var også i 2018 kåret til Danmarks Bedste Ishus.









