Det var en forventningsfuld og spændt flok på 14 samt klassens historielærer, som mødtes i Nibe for at fejre deres 50 års jubilæum for afslutningen i 3. Real A på Nibe Skole i 1972.

Dagen bød på brunch, besøg og rundvisning på Nibe Skole, aftensmad og masser af hygge.

Mange minder og begivenheder blev husket og genopfrisket. Bl.a. skolerejse til Bornholm i 2. real i 1971. Tur til London i efterårsferien 1971 arrangeret af klassens engelsklærer, Kurt Nielsen - tænk, det var i en ferie, han tog med os, fortæller Inger-Lise Justmi Nielsen.

– Vi havde en fantastisk hyggelig og dejlig dag, og det skortede ikke på samtaleemner, selv om mange ikke havde set hinanden siden 25 års jubilæet i 1997, slutter Inger-Lise Justmi Nielsen.