- Tirsdag, 10. oktober 2023
Nibe slap bedre fra mødet med vendelboerne end ved tidligere møder.
HÅNDBOLD – 3. division, herrer
Tornby - Nibe: 29-27 (16-14).
Målscorere for Nibe: Frederik Skak og Mikkel Høj 6, Mads Espensen 5, Gustav Hess 4, Mads Krogh 3, Jakob Schusler 2, Henrik Jensen 1.
Træner Lasse Thomsen forklarer kampen således:
– Vi skulle møde en af topfavoritterne fra Tornby på en svær udebane, hvor vi de sidste to gange har tabt med et to-cifret antal mål. Så der var pres på til, at det ville blive en svær kamp.
Dog var vi bedre forberedt denne gang og havde et rigtig fint hold med til Tornby.
De første 20 min var helt lige, med en lille fordel til os. Men så tog Tornby over og holdte en lille føring til pausen.
Efter pausen kom vi igen godt med i kampen igen og fik hentet Tornby ved 18-18, men vi formåede desværre aldrig at få et rigtigt overtag på måltavlen.
I slutningen var vi tæt på at nærme os 1 point, da vi var en mand i overtal og lod en fri spiller gå fra en spids vinkel med 20 sek tilbage - Desværre scorede han og dermed kunne vi ikke komme op og spille for uafgjort.
– Det blev trods nederlaget en godkendt indsats af holdet, hvor alle bød ind og det var de små marginaler der afgjorde kampen, siger Nibe-træneren efter kampen til Nibe Avis.








