- Mandag, 13. oktober 2025
Med nu 100 år bag sig, hører Nibe Bibliotek til blandt de allerældste i Aalborg Kommune. Biblioteksbevægelsen i Nibe startede med private læserkredse, der i 1925 blev til et egentligt bibliotek. Fra midt i 1900 tallet kom der så regler, der betingede driften af et egentligt offentligt bibliotek, og den biblioteksforening, som blev oprettet i 1925, blev således nedlagt i 1965.
Ved et nyt skolebyggeri i 1966 flyttede biblioteket sammen med Nibe Skole, hvor det med adskillige interne flytninger var beliggende indtil 2011, hvor bibioteket flyttede til den nuværende adresse i midtbyen.
Nibe Bibliotek fejrer tirsdag d. 14. oktober 100 års dagen med bl.a. kaffe, kage, balloner og flag.
Læs historien om de 100 år i denne uges trykte udgave af Nibe Avis.









