- Lørdag, 13. december 2025
Glade børn og dagplejere, alle med nissehuer kunne fredag formiddag glæde sig over stor opbakning fra sponsorer, forældre og bedsteforældre til juletræsfesten på Torvet i Nibe.
Dagplejen stadig moderne i Nibe
Jette Zaar, dagplejer som på vegne af Naturpatruljen bød velkommen takkede alle for den flotte opbakning.
- Vi elsker ”vores” børn, og derfor er denne fest og tradition næsten som en ekstra højtid for os, pointerede hun. Det var stort for os da vi kunne fejre 10-års jubilæum, men glæden er endnu større i dag, hvor vi takket være et godt samarbejde stadig kan stable et arrangement på benene. Samtidig rettede hun en tak til alle de lokale sponsorer som igen i år har støttet op om arrangementet.
Borgmester Lasse Frimand Jensen og byrådsmedlem Torben Froberg Poulsen havde begge taget imod invitationen, og rettede begge en tak til dagplejerne som gør et stort og flot arbejde for børnene i Nibe området.
Læs mere fra dagplejens julefest på Torvet i Nibe, når du i kommende uge kan læse Nibe Avis' trykte udgave.
Nibe Avis kan læses fra tirsdag aften kl. 18 på www.nibeavis.dk – og omdelt fysisk onsdag / torsdag.









