- Tirsdag, 3. februar 2026
Godt en snes spillere fra Nibe Boldklubs ældste grupper var lørdag mødt op til markering af første træningsdag – en tradition i klubben, der indeholder flaghejsning, kort tale til spillerne, en omgang træning og endelig social hygge i klubhuset.
Det blev en noget kold omgang for de fleste, men træningen blev gennemført, og seniorgruppen er nu i gang, op til den forestående sæson, som indledes med turneringskampe kort før påske.
Klubbens formand Mette Bach talte kort til spillerne, inden Astrid Munk og Markus Adelsen hejste klubbens stander og Dannebrog. Mette Bach sagde til spillerne:
– Tak fordi I er mødt op til årets standerhejsning. Det betyder noget, at vi står her sammen — for det er fællesskabet, der gør os stærke, og det er kammeratskabet, der gør det sjovt at være en del af seniorafdelingen.
– Vi går ind i en ny sæson med ambitioner, energi og en tro på, at vi kan løfte hinanden. Og lad os være ærlige: Når spillet nogle gange bliver lidt kaotisk, så er det ikke teknikken, der redder os — det er viljen, sammenholdet og den måde, vi står op for hinanden på. Det er vores kant. Det er vores styrke.
– Tak til trænere, frivillige og jer spillere, der giver klubben puls, personlighed og de historier, vi griner af længe efter kampen er slut.
– Lad os få flaget til tops, finde gnisten frem og sætte tonen for en sæson, hvor vi både kæmper — og nyder det. Rigtig god sæson til os alle./ JS















