- Søndag, 29. marts 2026
FODBOLD: Jyllandsserien, Kvinder
Aalborg Freja - Nibe B 1-2 (1-1)
Målscorer: Johanne Kjærsgaard Knudsen 2
Søndag middag var der første kamp i sæsonen for Nibes kvinder i Jyllandsserien og her var man på besøg hos Aalborg Freja på deres meget tvivlsomme kunstgræsbane.
Til kampen var der officiel debut til den tidligere Frejaspiller Maja Michelsen der er kommet til i vinterpausen samt tilbagevendte Johanne Kjærsgaard Knudsen der har slået sine folder hos AaB de sidste 5 år.
Kampen var knap kommet i gang før Nibes forsvar tog sig en gevaldig blunder og hjemmeholdet nemt kunne bringe sig foran men stille og roligt fik man arbejdet sig ind i kampen og efter en halv time blev Rikke Nicolajsen spillet i dybden i venstre side og servede et perfekt højt indlæg til bagerste stolpe hvor comeback spilleren Knudsen stod og headede Nibe fortjent på 1-1.
Pga. lidt rygsmerter hos Alberte Vestergaard skiftede man om til en 3 back kæde fra 2. halvlegs start. Der var ikke spillet lang tid før Knudsen tog sagen i egen hånd og med et par finter langt ude i venstre side valgte hun at knalde bolden højt ind over og den strøg direkte op i det fjerneste hjørne og fjernede spindelvævet - flot mål!
Hjemmeholdet havde en enkelt chance i 2. halvleg som Keeper Julin sikkert tog sig af ellers var det Nibe der kom frem til de farligste chancer uden dog at score.
Debutanten Maja Michelsen udtaler: Jeg var lidt nervøs før kampen men synes at vi finder hinanden godt som kampen skrider frem og så var det jo ekstra godt at slå sit gamle hold i sæsonens første kamp og veteranen i forsvaret Kirstine "Stinne" Kærsgaard der selv har spillet Aal. Freja var helt enig; lidt rodet i starten men vi får styr på det og holder dem fra de store chancer og så har vi bare så meget kvalitet i alle kæder at vi bare klør på og får det til at fungere.
Cheftræner Michael Frendrup var også svært tilfreds efter kampen - Med nyt blod i truppen og nye pladser til nogen af spillerne så er det ganske fint at slå Aalborg Freja på deres hjemmebane, det har vi ikke gjort i 6 sæsoner og så skal der bare være kæmpe ros til alle for det mod de viser hele kampen mod en klassemodstander.















