- Mandag, 7. september 2026
Hvis du i seneste weekend stødte på en hestetrailer eller to, var du ikke alene. Masser af heste og ryttere stimlede sammen hos Nibe Rideklub på Lundevej i Nibe for at dyste i både spring- og dressurdisciplinerne.
Over lørdag og søndag var der ca. 650 starter – fordelt på ca 200 heste og ryttere – så der var masser af aktivitet og vrinsk hele weekenden.
Vi mødte et par af de mange frivillige, der er en uvurderlig og aldeles nødvendig for at et stævne af den størrelse overhovedet kan arrangeres. Desuden talte vi med et par af rytterne samt en official fra Dansk Rideforbund, der var til stede for at kontrollere hestene for bl.a. sår i mulen, og i det hele tage checke om hestene havde det godt og var i stand til deltage i stævnet.
Der var igennem dagen masser af konkurrencer og vi henviser til rideklubbens Facebook-side for flere detaljer og resultater i de mange konkurrencer. Et flot stævne, som arrangørerne kunne være stolte af – selv om vejret til tider specielt om lørdagen kunne drille. / JLN









