Rådmand Jan Nymark Thaysen åbnede lørdag udstillingerne i Lundby Kultur- og Forsamlingshus, og efterfølgende kunne publikum opleve de mange stande med masser af kunsthåndværk mv. til tonerne af Lundby Valsen.

Egentlig var publikum ved åbningen af årets Kulturweekend i Lundby vidne til et jubilæum, idet ideen med daværende formand for forsamlingshuset Hans Jørgen Holm i spidsen blev lanceret første gang i 1983, hvilket alt andet lige ville være et fuldbyrdet 40 års jubilæum.

Men med to corona-aflyste år i 2020 og 2021 må vi vente til næste år med at fejre den 40. Kulturweekend, konstaterede den nuværende formand Erik Christensen i sin velkomst.

Han takkede alle omkring udstillingen og de, som i årets løb har bidraget til den omfattende ombygning og de fonde mv. samt Aalborg Kommune, som har bidraget.

Han gav derefter ordet til årets åbningstaler, rådmand Jan Nymark Thaysen, der for første gang satte sine fødder indenfor i det nyrenoverede kultur- og forsamlingshus.

– Men med en jobmæssig baggrund som landinspektør og årevis med udviklingen af Halkær Sø og Vilsted Sø i bagagen, har jeg passeret Lundby mange gange i denne sammenhæng, bedyrede han.

Jan Nymark Thaysen roste det fællesskab og krativiteten, der præger både kultur- og forsamlingshuset og den opbakning, der er til weekendens udstillinger. – Jeg er fuld af beundring for det sammenhold og den vedholdende vilje, I viser, og som gør en forskel. Det er jeres engagement og dedikation, der har gjort stedet til et omdrejningspunkt for kunst, fællesskab og kultur her i landdistriktet. Udstillingerne af kunst og arbejdende værksteder beviser, at »Udkantsdanmark« – det er ikke her!

 

Erik Christensen, formand for Lundby Kultur- og Forsamlingshus, bød velkommen til publikum og til årets åbningstaler, rådmand Jan Nymark Thaysen.
De lokale musikanter Carsten Kloster, Malthe Nielsen og Hans Jørgen Holm underholdt musikalsk med bl.a. Lundby Valsen.
Rikke Præsius driver sin grafiske virksomhed i Nibe Erhvervspark, og fandt lejlighed til at udstille i Lundby, hvor hun viste sin specialitet med at forædle børnetegninger til »rigtig« kunst.
IMG1756
LundbyErik-Chrvelkomst1697
LundbyJan-Nymark-abner1708
Lundbysalen11719
Lundbysalen31749
Lundbyspillemnd1739