Søndag møder man festival deltagere på vej hjemover, frivillige, der knokler med at nedtage grej, boder, hegn – GODIK, der kører servicevogne ud af skoven – og Nibe begynder atter at ligne sig selv.

Det blæser og regner en del, men det var ikke lige det, som har kendetegnet årets Nibe Festival, som overvejende blev holdt i tørvejr, dog med enkelte byger, som dog ikke slog hverken festivalens deltagere eller ledelsen ud.

Søndag først på eftermiddagen var alle festivalens teamledere samlet til en fælles afslutning, som blev både en lettere følelsesladet som en opstemt halv time med gode meldinger fra salgsboder og barer, der overskred budgettet med 10%. Dertil kommer billetsalg, erhvervssalg mv., og samlet kunne bestyrelsesformand Thomas Larsen melde om en samlet omsætning på årets Nibe Festival, på den meget pæne side af 50 Mio. kroner.

Økonomi gør det ikke alene, understregede festivalleder Peter Møller Madsen, og har rettede sammen med bemandings ansvarlig Karin Lauritsen en stor tak til alle de frivillige, hvor antallet blev lige omkring 4800. Den ca. 100 talrigt store forsamling af teamledere sluttede mødet af med et helt minuts »kamp af jer selv og de frivillige« for en totalt udsolgt og vel gennemført Nibe Festival.

Allerede søndag var store dele af festivalens installationer af telte, scener, boder mv. afmonteret, og områderne begyndte igen at ligne sig selv.