- fredag, 5. juli 2024
Nordjyllands Politi er også til stede på Nibe Festival i disse dage, og torsdag den 4. juli kl. 19.35 måtte lokalbetjentene eskortere en 36-årig kvinde væk fra festlighederne.
Kvinden havde fået klippet sit armbånd og var blevet bortvist fra festivalen af personalet på stedet. Men det ville kvinden ikke acceptere. Hun var kommet tilbage og havde forsøgt at tiltvinge sig adgang. Hun optrådte voldeligt, så adskillige vagter måtte holde hende tilbage. Derfor blev politiet tilkaldt. Kvinden erkendte forholdet over for politiet og blev sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen.
Kilde: Døgnrapporten fra Nordjyllands Politi.