- Mandag, 7. juli 2025
Et tilbageblik med et stort smil om munden på festivaltalsmanden:
Nibe Avis mødte en meget, meget glad festivaltalsmand Peter Møller Madsen (herefter PMM), da vi dagen efter sidste festivaldag mødte op til det aftalte interview for at få et indtryk af, hvordan Festivalen er forløbet i år.
Glade og trygge gæster i symbiose med de mange hjælpere
PMM og hele den øvrige stab har oplevet en virkelig harmonisk festival med nogle helt unikke gæster, som i fællesskab har haft en kæmpe fest i skoven over de fire dage. Næsten 100 koncerter på de fem officielle scener, og masser af glæde og begejstring hos et rekordstort publikum skaber stor tilfredshed hos festivalledelsen. Når der er så mange samlet på de kringelkrogede skovstier, kan det for nogle måske godt opleves lidt utrygt, hvis man får et lille skub, eller hvis nogle råber lidt højt, men alle glatter ud på disse små ting med et Hej eller lignende. Så PMM oplever kun, at gæsterne på Nibe generelt er meget empatiske og passer på hinanden.
PMM roser også den store organisation bag hele festivalen for at have leveret på den helt store klinge. På de daglige møder med lederne af de mange forskellige teams kan der forståeligt nok opleves lidt træthed hos enkelte, men fælles for hele flokken er, at de er glade og tilfredse.
Sikkerheden på festivalen er en meget essentiel ting, så den har organisationen selvfølgelig stor fokus på. PMM deltager selv på de daglige sikkerhedsmøder, og fortæller til avisen, at der på møderne ikke er omtalt større problemer på dette års festial i Nibe.
De nøjagtige tal fra tryghedsanalysen, det økonomiske overblik m.m. afventer afventer stadig, - men du kan læse meget mere fra dette interview med Peter Møller Madsen i den trykte udgave af Nibe Avis på onsdag...
/ FH








