I den forgangne weekend fejrede FDF Øster Hornum sit 50 års jubilæum – og det markeret, så ingen var i tvivl om, at der skulle være fest, fortæller Kathrine Kofod fra FDF kredsen.

I samarbejde med Øster Hornum Børneunivers afholdt FDF en alternativ skoledag fredag, hvor der stod FDF på skemaet. Dagen blev brugt på at male byen blå, med to løb for 150 elever rundt i byen, ét for indskolingen og et for mellemtrinet.

Børnene fik klatret, spist melorme, løst opgaver, udfordret hinanden, rørt ved klamme ting i havregrød, spillet matador, trukket en brandbil og mange flere ting. Alt dette pakket godt ind i fællesskab, oplevelser, udfordringer og masser af smil på læberne. En opgave hvor frivillige og de nære professionelle i samarbejde engagerede sig i at skabe en helt fantastisk og anderledes skoledag for børnene. FDF Øster Hornum siger tak for gejsten, de kolde knæ, uldsokker og ikke mindst skønne mennesker, der i dagens anledning tog FDF’s blå skjorte på.

Anden del at jubilæet blev afholdt i Øster Hornum Hallen lørdag med kagebord, FDF band, leg, klatring og museum.

 

Læs hele artiklen fra jubilæumsdagen i denne uges trykte avis, som udkommer onsdag.

Nogle af de ældre årgange FDF'ere fra de første år var også mødt.