- Torsdag, 14. december 2017
Dagen startede dagen med at pynte træ og borde med hjemmelavet pynt. Efter formiddags mad tog Majbrit og Birte nisse tøj på sammen med børnene. Nu skulle der danses om juletræ, hvor alle deltog med glade stemmer til julesangene, og vi løb rundt i hele lokalet mens vi sang nu er det jul igen. Og nu kom nisserne pludselig med en sæk fyldt med godter og gaver. Det var noget børnene kunne lide – sammen med bedsteforældrene.
Fortsatte med besøg på Solsidecentret i Nibe
3 dagplejere var af sted med børn, og beboerne bød velkommen med smil og syntes børnene er noget så søde. Det har de bestemt ret i. personalet fandt legeting frem og børnene tumlede rundt og spillede lidt bold med beboerne. Deltagerne sang et par børnesange sammen med beboere, hvorefter der var saft/kaffe og frugt.
Alt i alt en dejlig dag og et godt arrangement, beretter dagplejer Jane Troelsen, Sebbersund.