Spændende og oplevelsesrig aktivitets weekend i vente.

Efter en lang »Corona pause« afholder Vikingebyen i Sebbersund lørdag og søndag sit årlige marked med mange autentiske og spændende aktiviteter, med hele 20 forskellige boder.

I Vikingebyen kommer man  tættere på levende »vikinger« i Vikingetidens Sebbersund og man får en god og aktiv sensommer oplevelse. Informationsanlægget er et hus, som fortæller om udgravning og om Sebbersund på vikingetiden, med de ca. 1000 kristne grave og de mange spændende fund, der er dukket op af den omkringliggende muld. 

Desuden det helt nye aktivitetshus, som blev opført i 2020, og som har fået navnet »Ildhuset«. 

Her arbejder smeden med sin ambolt og esse, så det klinger og gnistrer.

Man kan møde aktive vikinger, som udfører mange forskellige, spændende håndarbejder, som tilbage i vikingetiden. Der er fuld aktivitet med brikvævning, træ- og skindarbejde, pileflet, forarbejdning af uld, nålebinding, smykke- og træarbejde samt fine håndlavede bue og knive, der er blandt de håndværkertyper, der arbejder på stedet. Her hersker et højt og levende aktivitetsniveau, som f.eks. smeden Henning Christiansen, som naturligvis har glædet sig til at svinge hammeren i »Ildhuset«.

Altid sikker på tørvejr
Som en ekstra aktivitet kan opleves levende, smukke rovfugle. Kom og nyd det imponerende syn tæt på. Traditionen tro er der aktiviteter for børn, bl.a spydkast. 

Blandt de kulinariske tilbud, som »vikinge-køkkenet« tilbyder, kan man købe stegt lam og gris og brændenældesuppe, urtete og vikingebrød. Til børnene er der bl.a. pølser og selv-pandekagebagning på menuen. Tilberedningen foregår naturligvis over åben ild.

En ekstra og smuk oplevelse, man ikke skal snyde sig for, er udsigten 360 grader rundt, fra Skt. Nikolaj Bjerg, som i vikingetiden var et vigtigt udkigspunkt. Man kan vandre ad de viste stier, som ses på skilte, opsat ved foden af bjerget. 

Arrangørerne håber selvfølgelig på godt vejr, så der kan komme mange store og små »Vikinger«.

Der er gratis entré.