HÅNDBOLD - 3. division, herrer

Nibe HK – Aalborg HK 28-28 (14-13)

Mål for Nibe: Mads Krogh og Anders Droob hver 5 mål. Frederik Skak 4 mål. Sebastian Mortensen og Christian Hedegaard hver 3 mål. Jakob Schüsler, Frederik Dahl, Andreas Brunsgaard og Rasmus Skoda hver 2 mål.

For første gang i mange år, var det op til kampen Nibe HK som havde favoritværdigheden i lørdagens kamp mod Aalborg HK. Det var en favoritværdighed, som det unge hold fra Nibe skulle være voksne nok til at bære. Træneren fra Nibe, Michael Svenstrup, lagde vægt på, at det var et hurtigt spillende arbejdshold som Nibe skulle møde. Aalborg HK, vil blive ved, og ved hele kampen igennem. Dette blev også tilfældet i lørdagens kamp. Nibe HK kom godt fra start på en godt besøgt hjemmebane.

Dog fulgte de blåklædte drenge fra Aalborg godt med, og første halvleg blev en halvleg hvor føringerne kørte frem og tilbage, og endte ud i en pausestilling på 14-13. 1. Halvleg manglede gnist og engagement fra Nibe spillerne, dog var alle 14 scoringerne flot fordelt. 

Et forvandlet Nibe hold kom på banen i 2. halvleg, stod godt i forsvaret som hjalp Alexander Mortensen i målet. Angrebet var varieret, og de rigtige beslutninger blev taget, og en 5 måls føring var etableret. Herefter var der for begge hold en lang scoringspause, med cirka 12 min igen, blev Nibe ramt af 3 udvisninger, som overlappede hinanden, så man var 4 mod 6 i en »lang« periode.

Det resulterede i, at en 24-20 føring blev til 24-24, spillet var ukoncentreret og afslutninger var dårlige. I netop denne periode blev det også bevist at arbejdsholdet fra Aalborg, bare bliver ved, og ved.

I slutminutterne kom Nibe foran 28-26, og havde momentum, desværre kom der ikke den afgørende redning, eller scoring i slutsekunderne, og kampen sluttede 28-28, trods Nibe havde bolden, og afslutninger helt til sidst.

Trods »kun« et point mod Aalborg HK, må det siges at holdet er kommet langt i sin udvikling. I sidste sæson tabte Nibe begge kampe med omkring 10 mål. Så positivt at udviklingen er så tydligt, og meget positivt at alle 9 markspillere tilbyder sig, og scorer minimum 2 mål hver.

 Der er hermed anden gang, at Nibe mister point på hjemmebane, men er stadig ubesejret på udebane. Næste kamp er på fredag d. 9. november mod Aalestrup, og drengene har brug for massere af opbakning.