FODBOLD - Serie 2, kvinder

Hornum – Nibe (1) 6-3 (3-0)

Mål for Nibe: Rikke G. Nicolajsen, Mathilde Buus (2)

Nibe pigerne skulle torsdag spille puljens absolutte vigtigste kamp i Hornum . Hvis ikke pigerne fik 3 point, kunne vi godt vinke farvel til at komme med i oprykningsspillet, som var det helt store mål for sæsonen, erklærer træner Diana Bergmos. Pigerne var klar, taktikken var lagt, og kampen går i gang. Fire minutter var spillet og Hornum scorede til 1-0. Det ryster os egentlig ikke yderligere, da vi før har været bagud og vundet kampen, siger Nibe-træneren til Nibe Avis.

Diana Bergmos forklarer videre:
Efter 12 minutters spil, bliver vi dog noget mere rystet, dommeren vælger at give Silje Balto direkte rødt, hvilken i mine øjne ikke var rigtigt. Et frispark og et gult kort havde været i orden, men direkte rødt, for at to spillere løber ind i hinanden, den holder ikke vand. Men det røde kort kunne vi intet gøre ved, vi måtte spille videre, og desværre se, at det ene mål efter det andet blive sparket ind. Hornum scorede til 2-0 efter 14 minutter, 3-0 efter 26 minutter, 4-0 efter 65 minutter, 5-0 efter 66 minutter og 6-0 efter 72 minutter. En kamp, hvor deres seks mål, overhovedet ikke indikere, hvordan kampen er forløbet, da Nibe pigerne havde en del af spillet, og stadig med en mand i undertal, formår at spille bolden rundt. Vi skaber igennem hele kampen stadig chancer, og scorede i de sidste fem minutter tre mål. Rikke G. Nicolajsen scorede 1 og Mathilde Buus scorede to.

Som jeg fortalte pigerne, kan jeg ikke være sur eller skuffet på dem over indsatsen, for trods at være bagud 6-0 og en mand i undertal, så kæmper alle piger videre! Holdånd og sammenhold på højt plan, desværre giver det os ikke en plads i oprykningspillet, som jeg af hjertet havde håbet for pigerne, siger Diana Bergmos!

NB's serie 2, 2 hold, har heldigvis stadig chancen, for at spille sig med i oprykningsspillet, de har spillet i en Aalborg pulje, og ligger inden deres sidste kamp lørdag d. 4.5, nr. 2 med mulighed for at nappe 1 pladsen men det kræver 3 point på lørdag. Vi tror på at vores 2. hold kan vinde og chancen for at få et hold i serie 1, lever stadig!

En kæmpe skuffelse for Nibe pigerne, træneren og forældre, der så kampen i Hornum, den skal lige synkes, inden vi på mandag d. 6.5, i pokalturneringen, tager i mod Støvring, fra Jyllandsserien, en kamp, vi tror på, men en kamp der bliver rigtig svær, mod et hold rangeret to rækker over os, slutter Diana Bergmos.