- Søndag, 23. juni 2019
Nibe Boldklubs tophold i serie 1 formåede lørdag ikke at tilspille sig det ene nødvendige point i forårets sidste turneringskamp, som stod i Freja Park mod hjemmeholdet Aalborg Freja.
Nibe Boldklubs tropper formåede ellers at holde buret rent til og med første halvleg - og dermed det ene point, som var nødvendigt.
Men hurtigt i anden halvleg kom Aalborg Freja hurtigt foran med 1-0, og denne stilling holdt til kort før slå-fløjt, da Freja med to hurtige scoringer fjernede enhver tvivl om, hvilket hold, der fra efterårs sæsonen spiller i Jyllandsserien.
Med Nibe Boldklubs andenplads i puljen, får holdet allerede på tirsdag en ny chance, idet Nibe her får besøg af Aabybro IF, der nr. 2 i en anden Serie 1 pulje spiller Play-off mod Nibe om plads i efterårets Jyllandsserie.









