- Mandag, 16. september 2019
FODBOLD – Serie 2
Hornum - St. Restrup IF: 0-2 (0-1)
0-1: Christian Montoya, 0-2: Nicolai Olsen
St. Restrup IF gæstede lørdag Hornum til et spændende opgør. Der var byfest i Hornum, hvorfor mange publikummer lagde vejen forbi deres lokale stadion.
St. Restrup IF kom godt fra start I opgøret, og satte sig hurtigt på spillet. Den defensive organisation stod godt, og banede vejen for de offensive takter. Der blev arbejdet godt i alle situationerne, og det var tydeligt at hjemmeholdet havde det svært. Mod halvlegens slutning faldt opgørets første scoring. St. Restrup IF’s Patrick Lindberg fandt flot Christian Montoya, og han kunne let sende bolden i mål til 0-1. Det var også stillingen ved pausen.
Anden halvleg startede som en fortsættelse af kampens første. St. Restrup IF var i teten, og havde flere gange optrækket til endnu en scoring. Efter 65 spilminutter blev St. Restrup IF tilkendt straffespark. Desværre misbrugte Andreas Horskær denne gyldne mulighed. Mod kampens slutning satsede Hornum mere og mere i forsøget på at score det udlignende mål. St. Restrup IF’s defensiv holdt dem helt fra fadet, og i dommerens sidste minutter var det St. Restrup IF, der lukkede opgøret. Unge Lasse Møldrup fandt flot Nicolai Olsen, der sikkert scorede til slutresultatet 0-2.













