Nibe Boldklubs U15 piger gør klar til turneringsstarten. 

Spillerne på Liga 1a og Liga 2 har siden starten af januar selvtrænet med løbe- og styrketræningsprogrammer tre gange om ugen, og det krib- ler for at komme fysisk på træningsbanen. For at holde kontakten ved lige, afholdes et ugentligt webmøde for spillere og interesserede forældre, hvor ugens træningspas og andre ting bliver gennemgået.

U15 pigeafdelingen har i vinterpausen også styrket trænerstaben forud for forårsturneringen med en kapacitet fra den øverste hylde, oplyser Michael Frendrup, der også er med i trænerstaben:

– Det er lykkes at lave en aftale med tidligere U16 landsholdsspiller Rakel S. Seiker fra Fortuna Hjørring, som desværre selv måtte stoppe sin egen karriere pga. en knæskade i en alt for tidlig alder på Fortuna Hjørrings U18 DM hold. Rakel har gået hele vejen op gennem Fortuna Hjørrings talentskole hvor hun som 14 årig flyttede op på akademiet og gik skole. Et karriereforløb i landsholdstrøjen blev det som sagt også til og Rakelnåede 5 officielle U16 landskampe inden skaden satte en stopper for det.

Træner Michael Frendrup, NB: Rakel skal på sigt vil hjælpe med at bygge bro mellem årgangene i vores pigeafdeling.

Udover at skulle hjælpe med at træne U15 pigerne og være lidt en mentor for dem, er det meningen at Rakel på sigt vil hjælpe med at bygge bro mellem årgangene i vores pigeafdeling og på den måde styrke samarbejdet internt i klubben til glæde for bredden og for dem der vil det lidt mere. 

– Vi ser frem til at komme i gang med sæsonen og ønsker Rakel et stort velkommen hos »De grønne Ørne«, slutter Michael Frendrup.

Rakel S. Seiker havde en karriere på Fortunas U16 DM hold.