DcH Nibe afholdt lørdag såvel landsdækkende lydighedskonkurrence i B klassen som kredsdækkende lydighedskonkurrence i A klassen.

I B klassen blev Kaj Rasmussen og Fix fra Skanderborg nr. 1 med 190,60 point, Anita Lyngby og Galla fra Hjørring nr. 2 med 190,15 point, Pia Kristiansen og Jagger fra Sæby nr. 3 med 186,60 point.

I denne klasse blev det ikke til podiepladser for Nibe, men Birgitte Holdgaard og Sally scorede 158 point og blev nr. 11 og Mariann Helmer og Luna scorede 132,70 og blev nr. 19.

Til gengæld gjorde Nibe det godt i A klassen, hvor 1. pladsen gik til Lene Krogholm og Jessie fra Nibe med 273,05. Det betød sidste oprykning til E klassen og tillige 6 kredspoint. 2. pladsen gik til Jens Jacob Dahl Thomsen og Kenzo fra Skagen med 271,75 point, 3. pladsen gik til Jan De Rosche og Freddi fra Nibe med 270,65 point og dette betød 2 kredspoint. Det høje pointtal betød 1. halve oprykning til E klassen. 4. pladsen gik til Tom Klindt og Ludo fra DcH Han Herred med 260,15 point. Tom og Ludo træner til daglig i DcH Nibe. Kurt Nielsen og Haika scorede 209,65 point og indtog 12. pladsen.