
- fredag, 6. maj 2022
Lokal-rivalerne fra Nibe og Frejlev mødes fredag til fodbold-opgør i toppen af serie 2.
De to klubber har – omend faktisk ret sjældent – lejlighedsvis mødt hinanden på fodboldbanen, og begge klubber er skiftende kommet i besiddelse af håneretten.
Fredag sker det så igen. Den aktuelle form giver St. Restrup IF favorit værdigheden med fem sejre i seks kampe – og én uafgjort.
Sidstnævnte kamp spillede St. Restrup IF uafgjort med Valsgaard, der indtager rækkens andenplads, med St. Restrup IF på førstepladsen og Nibe Boldklub på tredjepladsen.
Nibe besejrede senest ovennævnte Valsgaard på udebane den forløbne weekend, og det giver baggrund for at give Nibe en god chance for at yde mandskabet fra Frejlev en god portion modstand.
Vinder St. Restrup IF fredagens kamp mod NB, vil det give holdet et måske afgørende forspring i tabellen, men vinder Nibe, henter »De Grønne Ørne« et stort skridt ind på førerholdet.
Nibe Boldklub og team'et bag det unge serie-2 mandskab byder publikum velkommen på Nibe Stadion, og håber på solid opbakning. Kampen starter kl. 19.00.
Læs senere om kampen her på www.nibeavis.dk og i den kommende uges trykte udgave af Nibe Avis.