– og inden længe skal der udtages til Danmarksmesterskaberne.

I den forløbne weekend er der afviklet Danmarksmesterskab indenfor DKK lydighed på Vilhelmsborg ved Aarhus.

To ekvipager fra DcH Nibe stillede op i champion klassen. Pia Reintoft og Emma scorede 237,5 point og fik en 5. plads. Der udover blev Pia og Emma belønnet med en rosét for »det mest harmoniske par«.
Dolly Toft og Bibi indtog 6. pladsen med 222 point.

Om tre uger løber Danmarksmesterskaberne for Danmarks Civile Hundeførerforening af stablen i Haslev. Om 14 dage bliver det endeligt afgjort, hvor mange DcH Nibe skal sende afsted.  Som resultaterne ser ud på nuværende tidspunkt bliver det til 5 ekvipager, fortæller Hanne Sten Hansen, bestyrelsesmedlem i DcH Nibe.