- Lørdag, 29. april 2023
FODBOLD, Jyllandsserien, kvinder:
Nibe B – Fortuna Hjørring 1-4 (1-3)
Efter at Fortuna Hjørring har indset at det er vigtigt at have et 2. hold, så er de i de sidste runder begyndt at sætte spillere fra 3F Ligaen der har siddet over i sidste runde i landets øverste række, på deres Jyllandsserie hold.
Endvidere har de også fået et par rutinerede kræfter med i form af tidligere landsholdsspillere bl. a. Sine Hovesen.
At Nibes hold var overmatchet på rutine var der ingen tvivl om men den fart og det tempo Fortuna lagde ud i krævede lidt tilvænningstid. Efter 5 min var stillingen 0-2 efter deres nyankomne amerikanske kontraktspiller angriberen Aleigh Gambone havde vist klasse i afslutningsfasen. 20 minutter senere lynede hun igen, men det var så også det sidste man så til Fortunas farlighed foran Nibemålet, Nibes Cathrine Bruhn Jørgensen satte sig nærmest som skygge på Gambone resten af kampen og generede hende hver gang der blev lagt op til angriberen. Det smittede af på hele holdet, der hankede op i sig selv og begyndte at spille mere fysisk og banke lidt mere igennem på midten af banen så spillet blev bremset så lang væk fra eget mål som muligt.
Og minsandten om ikke også Nibe fik reduceret ved Alberte Frendrup lige efter Fortunas 0-3 scoring og det gav et løft og Nibe kom faktisk frem til flere gode muligheder resten af 1. halvleg.
2. halvleg satte Nibe sig mere på midtbanen og Mille Toft havde rigtig godt styr på Sine Hovesen så deres fordeling af bolde til de forreste blev forstyrret. Både Rikke Nikolajsen og Olivia Engelgreen kom frem til gode målchancer men ind ville bolden ikke og kun et sats frem ad banen til sidste gav bagslag i med en kontrascoring til udeholdet i overtiden, deres eneste chance i 2. halvleg.
– Den her kamp har spillerne virkelig lært noget af, specielt fysikken i nærkampe og den parathed der skal til for at kunne stå distancen når man ikke har de mest udprægede store fysiske spillere i forvejen, udtaler holdets assistentræner og tidligere Fortuna Hjørring spiller Diana Bergmos.
Michael Frendrup, Træner supplerer: – At se Nibes hold få sådan en start på en kamp og så hanke op i sig selv på den måde, er helt fantastisk og jeg roser hele holdet for mod, vilje og råstyrke.
Mandag spiller holdet i Frederikshavn.









