Frederikshavnerne undgik at falde i Binderup Å
(Citat: Cheftræner Michael Frendrup)

FODBOLD - Jyllandsserien, Kvinder

Nibe B – Frederikshavn fI  1-1 (1-1)

Målscorer for Nibe: Rikke Godsk Nicolajsen

Normalt plejer Nibe og Frederikshavn at spille meget jævnbyrdige opgør mod hinanden i denne rækk,e og det kunne resultatet da også tyde på men sandheden var en helt anden.

For efter en lidt rodet start fra begge hold, kom Nibe dog foran ved Rikke Nicolajsen på en meget flot assist af Johanne Vennevold, men kort efter fløjtede den aldrende dommer for hands i feltet og dermed straffe til FfI og udligning.

I 2. halvleg fik Nibe styr på tingene og satte sig helt på resten af kampen og FfI blev nærmest trykket så meget baglæns at de næsten var faldet i Binderup Å. Chance på chance blev dog misbrugt og det var Nibes egen skyld at de ikke vandt trods overtaget.

– Vi spiller noget nær det perfekte i 2. halvleg så det tager vi med videre til de næste kampe, udtaler holdets fysiske træner og Caroline Mathilde Lund, der selv bidrog med god energi på banen.

Næste kamp er på onsdag 6. september i Astrup, og Lørdag 9. september hjemme mod Fortuna Hjørring kl.12, hvor efter holdet tager til Stafet for Livet i Nibe.