- Mandag, 15. januar 2024
Landsholdsspiller er gæstetræner i Nibe HK, tirsdag i næste uge
Nibe HK har fornøjelsen at byde velkommen til en helt særlig gæstetræner tirsdag aften i kommende uge, når Aalborg Håndbolds stjerne, Mads Hoxer, træder ind på banen for at dele ud af sin ekspertise med klubbens U15-drenge.
Lokale SBG Ejendomme er Mads’ personlige sponsor i Aalborg Håndbold, og ligeledes guldsponsor i Nibe HK.
Mads Hoxer, der har markeret sig som en af Aalborg Håndbolds nøglespillere, bringer ikke kun sin talentfulde teknik og erfaring med sig, men også et indgående kendskab til håndboldverdenens krinkelkroge. Hans tilstedeværelse på træningsbanen forventes at inspirere og motivere de unge talenter fra Nibe HK.
Efter træningen er der en unik mulighed for håndboldentusiaster og lokale fans. Fra kl. 20.35 og frem til et passende tidspunkt vil Mads Hoxer stille op til autografer og billeder. Dette er en enestående chance for at møde og interagere med en af landets mest markante håndboldstjerner, der har opnået stor succes både nationalt og internationalt.
– Mød op for at opleve en aften fyldt med håndboldmagi, træning og muligheden for at få et minde for livet sammen med Mads Hoxer, lyder det Andreas Sondrup, formand for Nibe HK.
FAKTA:
Mads Hoxer er en dansk håndboldspiller, der spiller højre back for Aalborg Håndbold. Han står desuden noteret for 7 landskampe (12 mål) for det danske landshold (pr. 21. januar 2023).
Mads Hoxers klubkarriere
Mads Hoxer spillede ungdomshåndbold i bl.a. Ikast Håndbold og HF Mors og skiftede i 2019 til Mors-Thy Håndbold, som han i 2020 vandt pokalturneringen med, inden han i 2022 fortsatte karrieren i Aalborg Håndbold.
Mads Hoxer på landsholdet
Mads Hoxer har vundet bronze ved EM for U18-hold i 2018 og ved ungdoms-VM i 2019 og fik i maj 2021 debut på A-landsholdet under Nikolaj Jacobsen. Han fik slutrundedebut ved VM i januar 2023, men blev skiftet ud af truppen før Danmarks sidste kamp i mellemrunden.
Kilde: Den Store Danske Lex: Jørgen Nørby Jensen.









