- Lørdag, 22. marts 2025
HÅNDBOLD – 2. division, kvinder
Hornbæk (Randers) – Nibe HK: 32-24 (15-12)
Mål for Nibe: Line Helenius 12, Julie Jensen 5, Sara Nord 3, Anne Sofie Jensen 2, Amalie Adelsen og Karoline Engstrøm hver 1 mål.
Onsdag aften i sidste uge var Nibe HK en tur i Hornbæk, det blev desværre en kamp som lignede de sidste kampe, med dårlige beslutninger, et forsvar der ikke hænger sammen, og et hold der er gået i stå, og måske lige mangler det sidste humør til at få de 2 point som udløser en sæson mere i 2. division. Holdets træner Mogens Roed forklarer videre:
Første halvleg var langt hen ad vejen lige, men med Hornbæk i front med 1-2 mål gennem hele halvlegen, og til pausen var vi bagud med 15-12.
2. halvleg blev en kamp mere mod os selv end mod Hornbæk. Vi prøvede med mandsopdækning- dækkede 6-0, 5-1 osv osv., men vi var ikke i nærheden af dem, og det lyser desværre langt ud af spillerne, at troen og humøret er et stykke væk.
Vi taber helt fortjent med 32-24 til et Hornbæk hold fyldt med rutine, der ikke gør håndbold sværere end det er.
Nu venter der en uge med træning hen imod årets vigtigste kamp på udebane mod NSK Holstebro på søndag, hvor vi med en sejr kan undgå nedspil til 3 division, og en sæson der bliver forlænget med en måned, Så vores opgave bliver at få tilført holdet noget humør og gejst, så vi forhåbentlig også spiller 2 division næste sæson.









