- Mandag, 19. maj 2025
FODBOLD: Jyllandsserien, kvinder
Tornby IF - Nibe B 1-3 (0-1)
Målscorere: Olivia Engelgreen 2, Mette Pedersen 1
Søndag eftermiddag var Nibes Jyllandsserie kvinder en tur i det blæsende nordvestlige Vendsyssel hos Tornby IF der frister en tilværelse omkring nedrykningsstregen og desperat har brug for point, mens Nibe stort set har sikret sig en 7. sæson i rækken.
Til kampen var der afbud fra Nibes to topscorere i form af Rikke Nicolajsen, der var med familien i sommerhus og Ellen Arndt, der har en stor familie og igen var forhindret af arrangement. Hvad gør man så? Man flytter højre back Mette Pedersen og holdets duracell-kanin Cecilie Frost op på toppen og gik over til 3 stoppere i forsvaret og 5 på midten.
Der var ikke spillet mere en 10 minutter da Laura Engberg sendte tidligt indlæg ind i fødderne på Mette der flot tog bolden med og ved kanten af feltet sparkede hun den resolut over i det lange hjørne helt oppe i krogen og så troede alle at nu skulle Nibe sidde på resten af kampen og køre den sikkert hjem. Men nej, hjemmeholdet stemplede ind med deres fysik og simple spillestil med lange bolde i medvinden og Nibe fik svært ved at bygge spillet op og det hele blev lidt rodet resten af halvlegen.
Mille Toft og Maria Droob blev sendt ind på midtbanen fra 2. halvlegs start og skulle prøve at sætte spillet op og det viste sig at være en god idé da kombinationerne kørte lidt bedre og Nibe var meget mere på bolden. Lidt modgang kom der da hjemmeholdet lidt tilfældigt kom på 1-1 på deres eneste skud på mål, men det så ikke ud til at påvirke de grønne. Chancerne kom på samlebånd og det var bare et spørgsmål om tid før der kom hul på bylden da hjemme holdet var ved at gå tør for kræfter. Det hele blev afgjort indenfor 10 minutter midt i halvlegen da Olivia nettede to gange og sejrsmålet til 3-1 var en tro kopi af Preben Elkjærs 3-2 mål for Danmark mod Belgien til EM i 1984. Olivia blev spillet fri i højre side og kom alene med keeperen der dykkede ned i fødderne på hende, Olivia tippede den fint hen over hende samtidigt med at hun blev savet midt over - et genialt mål.
- Jeg når at tænke enten så scorer jeg et vanvittigt mål eller også får jeg straffe og rødt kort til keeperen, sagde en smilende matchvinder efter kampen. Midtbane-talentet Maria "Modric" Droob stemplede også flot ind og udtalte efterfølgende: Jeg synes at vi efter omstændighederne spiller en fin offensiv 2. halvleg og får vist den klasse vi ved vi har når vi spiller langs jorden.
Træner Michael Frendrup var også svært tilfreds efter kampen - Vi vidste at Tornby kom med fysik, men ofte går kolde efter 60 minutter, så den tro og tålmodighed vi viste i dag var meget vigtig og stor ros til alle med de ændringer på holdet og i spillestilen på dagen. / JS
Næste kamp er på onsdag hjemme mod Astrup IF.









