Der var to kampe på programmet i den forløbne uge for Nibe HK’s kvinder i 2. division vedkommende. Selvom begge kampe blev til et nederlag, så vi mange gode ting i begge kampe, som vi kan tage med videre, siger holdets træner Julie Jensen til Nibe Avis. 

Julie Jensen forklarer videre:

– I Skive spiller vi vel nok sæsonens bedste kamp, og det til trods for, at Nadja Batsberg desværre udgik med en brækket hånd efter godt og vel 15 minutters spil. Pigerne skal have stor ros for aldrig at lægge sig ned men fortsætte med at klø på til trods på, at vi var udfordret på mandskabet og nogle spillere endte med at spille andre positioner, end de har været vant til. Med lidt mere koldblodighed og held i sprøjten kunne vi lige så godt have stået med de to point i den kamp, da Skive er et hold, som vi sagtens kan spille op med.
Skive FH – Nibe HK: 31-27  

Fredagens opgør mod Aars var på forkant endnu mere vanskeliggjort, da også Anne Baand måtte sidde over denne kamp og flere andre spillere var forhindret. Til trods for det, og at vi møder et af puljens bedste hold, blev det en kamp med mange gode, små præstationer i kampen, som vi helt sikkert kan tage med videre. Igen skal pigerne have ros for deres omstillingsparathed. 
Nibe HK – Aars HK: 24-30

Sportsligt så vi gode ting i angreb såvel som forsvar, som vi tager med videre - og naturligvis også nogle justeringer, som vi skal træne på. Og så fortjener Frederikke naturligvis ros og anerkendelse for sine to præstationer i disse to kampe, slutter Julie Jensen.  / JS

Målscorer mod Skive: 

Frederikke Hovgaard: 18 mål 

Anne Jensen: 5 mål 

Nadja Batsberg: 1 mål 

Sara Nord: 2 mål 

Amalie Adelsen: 1 mål 

 

Målscorer mod Aars: 

Frederikke Hovgaard: 16 mål 

Marie Hjortshøj: 4 mål 

Freja Hvilsom: 2 mål 

Sara Nord: 1 mål 

Anne Sofie Jensen: 1 mål