Med dette kendte sportsråb, sluttede borgmester Lasse Frimand Jensen sin tale ved første spadestik-arrangementet ved det kommende boligområde St. Restrup Fælled.

Himmerland Boligforening inviterede til første spadestik den 18. juni og mange håndværkere, medarbejdere og forretningsforbindelser var mødt op på en dejlig sommerdag for at høre taler ved direktør Ole Nielsen fra boligforeningen, borgmester Lasse Frimand Jensen samt Jacob Birk Jensen – en af de lokale ildsjæle og initiativtagere.

Men at kalde det første spadestik er lidt en tilsnigelse, da byggeriet allerede er i fuld gang og konturerne tegner sig allerede til 18 dejlige rækkehuse, der udlejes gennem en ny afdeling i boligselskabet. Alle tre talere brystede sig da også over, at byggeriet er i fuld gang og følger tidsplanen. Dermed kan de første lejere flytte ind i august 2027.

Som marketingkonsulent fra boligforeningen, Emma Overgaard Kirkeby siger: “Vi vil meget gerne have forskellige lejer-segmenter ind og vi kalder rækkehusene for “familieboliger”, så både unge, børnefamilier og ældre kan finde en attraktiv lejebolig til en husleje på omkring 8-9.000 kr. om måneden for 100 kvm. Den endelig pris er dog endnu ikke fastlagt. Størrelsen varierer fra 83 til 101 kvm og med 3 eller 4 rum samt terrasse. Og som Emma siger: “Der bliver tilknyttet en lokal varmemester/vicevært til at håndtere evt. udfordringer for lejerne. Så man har kun ansvaret for sin egen terrasse og kan overlade resten til viceværten”. Interesserede lejere kan allerede nu henvende sig til Himmerland Boligforening.


Udsnit af de mange gæster ved markeringen af byggestart.

De 18 lejeboliger er første del af hele “projekt St. Restrup Fælled.”
Lidt længere mod vest – med samme vejføring - planlægger projektet og entreprenør René Thomasbjerg yderligere 14 ejerboliger – og som René nævner:
“Allerede efter sommerferien i år regner vi med at have tilstrækkeligt med interesserede købere, så vi kan påbegynde projektering, kloakering og alle de øvrige byggemodningsopgaver”. Der bliver tale om 14 identiske villaer, der bygges i samme “landsby-stil” og med spændende muligheder for husdyrhold, køkkenhaver og andre muligheder for at skabe et “gammeldags” landsbysamfund.
Flere af de lokale beboere og ildsjæle var mødt op til lækre pølser fra Slagter Stiller og glædede sig over, at der nu godt 10 år efter, at tankerne og visionerne blev til, endelig er kommet synlig gang i projektet.

Ikke efterligne Frejlevs villakvarterer
Som Jacob Birk Jensen fra initiativgruppen også påpeger, så er det ikke planen at efterligne for eksempel Frejlevs villakvarterer, men at skabe sin helt egen sjæl og landsbyliv – i et unikt fællesskab. Og i en naturlig forlængelse af den udstykning til husmandsbrug, der tog fart for over 100 år siden, hvor St. Restrup Herregaard blev udstykket til række husmandsbrug. Den cirkel er nu sluttet med St. Restrup Fælled og etableringen af ialt 32 boliger.

Og farmand Gunnar Jensens vision er ved at være fuldført, men desværre nåede Gunnar ikke selv at se det færdige resultat, men hans søn Jacob og datter Lotte kan nu se, at skibet endelig nærmer sig havnen.

St-Restrup-FlledbyggestartRene-Thomasberg-Ole-Nielsen-og-Jacob-Birk-Jensen
Ole-Nielsen-Lasse-Frimand-og-Jacob-Birk-Jensen
Lejeboliger-St-Restrup-Flled
Jacob-Birk-Jensen-St-Restrup
Lasse-Frimand-Jensen
Gster-1-spadestik-2
Dir-Ole-Nielsen-Himmerland-Boligforening