Læserbrev indsendt af Gitte og Peter Bentsen Nøragervej 2, Nibe. Svar fra rådmand Per Clausen

Når magtfuldkommenhed og arrogance vægter højere - end at finde løsninger med borgerne

Vi er 3 familier der er endt i vores livs værste mareridt. Et krav til de nuværende ejere: Vælt garagen eller flyt kloakledningerne. Et krav der koster over en halv million kroner udover de familie- og hel-bredsmæssige konsekvenser det har haft. Kravet har ligeledes gjort, at vi tre familier er endt i retten mod hinanden.

Vi har købt byggegrunden på Eventyrbakken 43 af daværende Nibe Kommune. En byggegrund der efter vi havde valgt den, fik tilført en servitut med et par offentlige kloakledninger på. Vi fik servitutten meget nøje gennemgået af Nibe kommunens advokat. De indskrev i vores skøde:, det ville sige at vi måtte bygge 4 meter fra sydskel. De indskrev i købsaftalen: Såfremt kloakledning efterfølgende skal opgraves, sørger sælger for re-etablering heraf. Sælger har til køber oplyst, at der ikke må bebygges nærmere end 4 meter fra skel. 

Vi har bygget 4,04 meter fra skel, så alt burde være i skønneste orden og det var det også indtil august 2022, hvor hr. Per Clausen og ”hans” afd. Aalborg Kloak kom i tanke om efter nye opmålinger, at ga-ragen er bygget ovenpå kloakledningerne og det tåler Aalborg Kloak ikke. De glemmer bare lige, at landmåleren i 2023 har konstateret at ledningerne ligger længere mod nord end på tinglyste rids fra 2006. De glemmer også, at de ved kommunesammenlægningen i 2007 har overtaget Nibe Kommunes aftaler og forpligtelser. 

Af 270 siders aktindsigt bliver det meget tydeligt at Aalborg Kloak på ingen måde har interesse i at finde løsninger med borgerne - det er magtfuldkommenhed og arrogance der har største prioritet. 

Så kære Nibe borgere: Pas på, hvis ikke det her vanvid bliver stoppet, så bliver det farligt at være bor-ger i Danmark og INGEN kan vide sig sikre på hvad ”overraskelser” der kommer fra Hr Clausen og hans magtfuldkomne afdeling. 

Vi er gået i medierne for at gøre opmærksom på hvad der foregår. Vi har sendt en klage til borgmester Lasse Frimand. Vi har skrevet til nærmest alle politikere i Aalborg kommune. Vi har kontaktet flere partier og politikere på Christiansborg. Vi har skrevet til ombudsmanden. 

Vores sidste håb er der snart er nogen der tager ansvar i Aalborg kommune og stopper vores og de 2 andre familiers  mareridt - vi ønsker ikke den her behandling af borgerne for nogen andre.  

(Hvis vi havde placeret garagen forkert, så havde vi været voksne nok til at stå ved vores ansvar, men vi har fulgt alle anvisninger og kunne ikke have gjort det anderledes, så vi synes også Aalborg Kloak/ kommune burde vedkende sig deres ansvar).

Gitte og Peter Bentsen

Gitte og Peter Bentsen har en lang række sagsakter på bordet.

Svar fra rådmand Per Clausen

Nibe Avis har forelagt ovenstående læserbrev for byrådsmedlem Per Clausen (EL), rådmand for Klima og Miljø og formand for det kommunalt ejede selskab Aalborg Kloak. Per Clausen svarer:

Jeg har ikke været og er ikke indblandet i den konkrete sagsbehandling af denne sag. Som formand for Aalborg Kloak har jeg til gengæld det overordnede ansvar for alt, hvad der foregår her. 

I den konkrete sag forholder det sig, sådan at kloakken befinder sig inden for de linjer, som fremgår af den deklaration, som er tinglyst på grunden. Ansvaret for, at denne ikke er respekteret, og at der er bygget ovenpå kloakken, påhviler derfor bygherren. Set i det lys kan vi ikke sende regning for at udbed- re denne fejl til Aalborg Kloaks øvrige forbrugere. 

Per Clausen, formand for Aalborg Kloak

Gitte og Peter Bentsen viser området, hvor kloakledningen burdet have ligget.