Aalborg skal være grøn:

Aalborgs rådmand for Børn og Unge, Morten Thiessen, blev mandag aften valgt som det Konservative Folkepartis spidskandidat til kommunalvalget i 2025, for et moderne Aalborgs naturlige farve er grøn, ikke rustrød.

På sidste uges ordinære generalforsamling i det konservative folkeparti i  Vejgaardhallen, blev Rådmand Morten Thiessen valgt som spidskandidat til kommunalvalget i 2025. 

De konservative i Aalborg har som målsætning at fastholde de nuværende fem pladser i byrådet samt rådmandsposten. Vi har et stærkt hold i byrådet med stor mangfoldighed i forhold til køn, alder og erfaring, vi ligner vores vælge-re. Et hold, der skaber resultater for Aalborg.

»Aalborg skal være grøn,  ikke rød«, lyder der fra Morten Thiessen. Det vil vi, som konservative arbejde hårdt for ved at »Grøn omstilling er noget vi gør, ikke kun noget vi taler om« og »Vi skal have et børn og ungeliv hvor flere kan trives og alle lærer det de formår« fulgt op af »Færre regler og mere faglighed til gavn for både borgere og ansatte i kommunen«.

Morten Thiessen fortæller at »Der er rigtig gode muligheder for et grønt Aalborg til kommunalvalget i 2025. Vi ser frem til at fortsætte det gode samarbejde med Venstre, Danmarksdemokraterne og øvrige partier i Aalborg byråd som vil støtte en mere ansvarlig og fremsynet politik«. Han bakkes op af formanden for vælgerforeningen, Peter Brix:

– Morten er en åben, imødekommende og ambitiøs person. Han har erfaring fra det virkelige liv og er respekteret som rådmand for Børn og Unge. Morten kan skabe resultater på tværs af byrådssalen og har vist, at han tør træffe beslutninger, som er nødvendige for Aalborg«.