
- Mandag, 2. juli 2018
Lørdag viste den danske sommer sig fra sin pæne side. Og da Ulsted Event afholdt ringridning, var der et fremmøde på 27 ryttere, børn og voksne.
Vegger Ringridderlaugs rytter Tanja Kiib Jensen fra Suldrup, havde læsset Jessica i hestetraileren og vendt snuden mod Ulsted. Det viste sig at give pote, da hun efter dagens ridt havde sikret sig en 2 plads.
Hun udtaler efter ringridningen: – Jessica er altid en fryd at have med ude under galgerne. Hun elsker det og har meget fart på når vi sætter afsted. Ingen bemærker at hun i år har rundet sit 24'ende år.
De sidste detaljer omkring årets kongeringridning i Vegger d. 25. august er fortsat under planlægning. En ting er sikkert, det bliver spændende at se hvem der løber med titlen som årets ringridderkonge i Nord- og Midtjylland, lyder det fra Lisbeth Kiib Jensen, Vegger Ringridderlaug.
