- Tirsdag, 28. august 2018
Lørdag i den forløbne weekend løb Vegger Ringridning anno 2018 af stabelen.
Der var i år 33 ryttere mødt op til den ældgamle dyst om at fange den lille ring med lansen. – Vi er især glade for, at der i år har været mange børneryttere i såvel trav som galop. Det er nemlig dem, der skal føre traditionen videre, udtaler Heidi Maria Drejer fra arrangørgruppen. De lokale gav stor opbakning til ringridningen og var flittige til at støtte i såvel tombola som pølsebod. Publikum består af lokale samt familie til de mange ryttere, og de formår at skabe en fantastisk stemning, siger hun og tilføjer: Ingen ringridning uden dem og vores fantastiske frivillige hjælpere.
Kongeringridningen bød i år på spænding helt til det sidste. Rikke Steffensen og Tanja Kiib Jensen lå i tæt kamp, men også her var det Rikke Steffensen der løb af med sejren. Som traditionen byder endte Rikke Steffensen derfor i vandbaljen.
Læs hele artiklen i Nibe Avis' trykte udgave, som udkommer onsdag.